januar 26, 2020

Renovering 2019

Når Misse i dag stolt viser rundt på Brogaarden, og gæsterne siger ”det her er da også nyt?”, så siger hun ”vi har sparet sammen længe!”.

Brogaardens omsætning er vokset markant de sidste 5 år, og dette har ikke blot givet mere slid på faciliteterne men også diverse ønsker til det ene og andet.

Personalet har altid haft en ønskeliste, hvor man kunne ønske om særligt store investeringer til gavn for Brogaarden og Brogaardens gæster.

Vi startede så småt i 2019 med at optimere vores skærmløsninger i undervisningslokalerne, og det greb om sig!

I dag står samtlige lokaler på Brogaarden flot renoverede. Det er med nye akustiklofter, gulvtæpper, energibesparende belysningsløsninger, kaffestationer med lettere tilgængelighed og bredere udvalg, flotte udsmykninger fra den lokale blomsterkunstner.

Der er i samarbejde med FGU blevet syet nye gardiner både til kursuslokaler og værelserne.

I det hele taget er vi stolte af, at vores valg af håndværkere er lokale.

Værelsesfløjen er også udstyret med nye gulvtæpper, gardiner, skriveborde, stole og ikke mindst ny energibesparende sanitet.

Nyheder