Dagsmøde

Dagsmøder med moderne AV-udstyr

Strategimøder, debatmøder og kreative møder

Dagsmøder på Brogaarden starter med velkomst og morgenforfriskning i Banegården (udtryk fra højskoletiden for fællesarealerne i hjertet af Brogaarden). Et dagsmøde er typisk fra kl. 9.00 til 16.00 og kan være et lille møde for to personer eller et stort møde med op til 250 deltagere i den store sal. Tidligere ankomst eller senere afgang kan aftales, ligesom vi gerne hjælper med at arrangere aktiviteter og udflugter i løbet af dagen.

På Brogaarden oplever vi mange tilbagevendende gæster, der afholder deres månedlige, kvartalsvise, halvårlige eller helårlige møder hos os. Det kan være salgsmøder, ledermøder, orienteringsmøder, strategimøder, budgetforhandlinger, produktpræsentationer, debatmøder, videndelingsmøder, foreningsmøder, netværksmøder, brugergrupper, undervisning eller møder omkring personlig undervisning – blot for at nævne nogle af de typer møder, som ofte afholdes på Brogaarden.

Dagsmøder tilpasset jeres behov

Dagsmøder er inklusive mad og drikke i løbet af dagen, lokaler efter aftale med moderne AV-udstyr, gratis adgang til trådløst internet i hele centret og fri kaffe/the og frisk vand hele dagen.

Dagsmøder tilrettelægges, så de passer præcis til jeres behov. Ved et ønske om f.eks. et andet mødetidspunkt, særligt AV-udstyr, specialkost eller madpakker til udflugter og aktiviteter, så finder vi sammen ud af det, og vi sørger for, at de særlige forhold er klar til jer på mødedagen.

Mini- og morgenmøder en spændende mulighed

Et dagsmøde behøver ikke være fra 9.00 til 16.00. Mødet kan være af kortere eller længere varighed og på andre tidspunkter på dagen.

Et kortere møde kan f.eks. være et minimøde, morgenmøde eller eftermiddagsmøde. Minimøder kan foregå på alle tidspunkter i løbet af dagen. Et morgenmøde er typisk fra kl. 7.30 til 9.00 inkl. morgenmad og kaffe/the, mens et eftermiddagsmøde ofte afholdes fra 13.30 til 15.00 og er inkl. eftermiddagskaffe og hjemmebagt kage.

Dagsmøder kan udvides til et heldagsmøde, ofte kaldet et dagskursus, og som udover grundpakken for dagsmøder også inkluderer aftensmad og aftenskaffe.

Dagsmøde grundpakke og lokaler

Dagsmøde grundpakke

  • Velkomst i banegården (Fællesrum i hjertet af Brogaarden)
  • Ankomst med kaffe/the, hjemmebagt brød, ost, pålæg og marmelade
  • Frisk frugt og isvand på buffet under hele mødet
  • Formiddagskaffe/the med hjemmebagte småkager og grønne snacks
  • Årstidens frokostbuffet, oste mm. inkl. 1 vand/alm. øl
  • Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage
  • Isvand i mødelokalerne hele dagen.


Lokaler ved et dagsmøde

  • 1 plenumlokale med projektor, whiteboard, flipover mm.
  • 1 grupperum pr. 20 deltagere
  • Gratis adgang til trådløst internet i hele centret
  • Blok og kuglepen til alle deltagere
  • Ekstra mødeartikler i alle mødelokaler f.eks. tusch, clips, hulemaskine mm.

På Brogaarden findes der 17 plenumlokaler og et større antal grupperum. Mødefaciliteter aftales ved booking af mødet. Læs mere om vores moderne AV-udstyr og hent en lokaleoversigt.

Brogaarden byder på masser spændende aktivitet omkring centret og er gerne behjælpelig med at arrangere fælles aktiviteter og udflugter.

Kontakt os gerne

Ring til os på 6440 1700