Vores køkken

Stor buffet, specialkost og skønt kagebord

Mad lavet fra bunden og med årstidens råvarer

Brogaarden har et aktivt køkken med dygtige kokke og et engageret køkkenpersonale. I vores køkken er der passion for mad lavet fra bunden og årstidens råvarer. Fisk og grøntsager henter vi, så vidt det er muligt, hos lokale leverandører i Middelfart, og vi anvender i videst muligt omfang danske frugter og grøntsager. Brød, kager, tærter og andet bagværk laves fra bunden.

Køkkenet på Brogaarden er i særlig grad kendt for sin velsmagende buffet med stor variation i retterne, specialkost og klassiske ”gammeldags” kager.

Vores buffet består af både klassiske og moderne retter med og uden kød. Der er altid en bred palette af lækre salater på buffeten. Alle retter er forsynet med små navneskilte med information om indhold af bl.a. gluten og laktose af hensyn til gæster med behov for specialkost.

Specialkost er blevet en niche for Brogaarden. Vores kokke har specialiseret sig at lave retter, der tilgodeser ethvert behov, fordi vi de senere år har oplevet en stigende efterspørgsel efter specialkost f.eks. hvedefri, glutenfri, laktosefri, vegetarisk eller veganer kost.

Vores kagebord byder på både moderne og klassiske kager. Vi har en forkærlighed for ”gamle klassikere”, så derfor vil vores gæster opleve, at vi løbende genopliver gode gamle kageklassikere på kagebordet bl.a. roulade med flødeskum, æbletærte og hjemmebagt kringle.

Drikkevarer for enhver smag

På Brogaarden serverer vi vand, vin og øl efter aftale med vores gæster. Når personalet er gået hjem og har givet nøglen videre til et selskab med overnatning, så er drikkevarer frit tilgængelige og noteres på de enkelte værelser. I skal føle jer hjemme – og vi har tillid til jer.

Vores vin er nøje udvalgt og tilpasset køkkenet, og vi har både almindelige øl og specialøl. Vi serverer vin fra flere forskellige lande, også økologisk vin. Har vores gæster særlige ønsker, kan det også lade sig gøre f.eks. en køler med en flaske gin. Alkohol kan tilbydes eller fjernes fra opholdet efter aftale.

Fremtiden byder på fællesspisning og køkkenhave

Vi får hele tiden nye ideer til, hvordan vi kan videreudvikle Brogaarden til at være gæsternes foretrukne kursus- og konferencecenter og en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel.

Kokkeskoler og de gode fællesskaber blandt vores gæster har tændt ideen med et ”folkekøkken”, at mange flere mennesker kan mødes og spise et måltid mad sammen på tværs af generationer og kulturer. Det handler om fællesskab, nærvær og glæde.

For endnu mere fællesskab og mental sundhed har vi planlagt at anlægge en stor køkkenhave, som dels skal forsyne Brogaarden med årstidens grøntsager og samtidig understøtte, at børn og voksne kan mødes i fælles interesse og sammen dyrker jorden og relationerne.

Kontakt os gerne

Ring til os på 6440 1700